I middelalderens Europa blev jøderne udsat for forfølgelse og boede i slumkvarterer i de store byer. I en af Prags ghettoer skaber rabbineren Judah Loew et væsen af ler og giver den liv med en magisk formel. Der Golem blev skabt for at beskytte det jødiske folk. Golem er en af de tidlige eksempler på tysk ekspressionisme og har haft stor betydning for gysergenren i over 100 år.
Filmen handler om den dæmoniske teltholder Dr. Caligari, der fremviser søvngængeren Cesare på markedspladser, og om, hvordan det afsløres, at han får Cesare til at myrde for sig. Dr. Caligari blev det igangsættende hovedværk i den tyske filmekspressionisme med sit tyran-tema og sine malede kulisser, grotesk forvrængede scenerier og stærkt stiliserede spil.
Da den unge Hutter i 1839 rejser til Transsylvanien for at afslutte en ejendomshandel med den uhyggelige grev Orlock, er han intetanende med til at sætte en djævelsk plan i værk. Den første filmatisering af Bram Stokers gyserklassiker er stadig i dag en af de bedste Dracula-fortællinger – den velkendte historie om den ensomme, blodsugende greve – F. W. Murnaus mesterværk og et startskud for hele gyserfilmgenren.
En børnemorder hensætter en storby i skræk og rædsel. Politiet søger efter morderen med alle midler men forgæves. Heller ikke hyppige razziaer leder frem til ham. Til gengæld generer det de kriminelle bander så meget, at de beslutter sig for selv at finde frem til morderen. En blind tigger genkender morderens fløjten, et M bliver skrevet med kridt på hans jakke, og så går jagten ind...........Filmen var en af de første tonefilm og er en de mest betydningsfulde i tysk filmhistorie.
Metropolis tegner en fremtid, hvor skellene mellem de forskellige klasser i samfundet er trukket skarpt op. Tænkerne bor højt oppe i højhusene, der udgør den flotte by. Arbejderne bor i katakomber under byen og må hver dag knokle i en stor fabrik under umenneskelige kår. Freder Fredersen er søn af en af Metropolis' ledere og ser en dag en smuk arbejderpige, Maria, som vinder hans hjerte. Han følger efter hende og ser, hvor forfærdeligt arbejderne har det. Freder prøver at overtaler sin far til at forbedre arbejdernes vilkår, og Maria fortæller arbejderne, at der en dag vil komme en mand, som både bruger sine hænder og sin hjerne, og han vil være hjertet. En gal professor laver en robot med Marias udseende, og der begynder at opstå revner i Metropolis' fine facade.
Pludselig en dag var han der. Han sagde, at han var præst - og at det var ham, som havde hørt Ben Harpers sidste ønsker, da han lå for døden i fængslet. Alle falder for hans charme - selv Harpers enke, som kort efter gifter sig med ham. Uden at vide det, deler hun seng med sin mands morder - en nådesløs dræber, som vil gøre hvad som helst for at finde frem til det sted, Ben Harper gemte pengene fra sit sidste kup. Men kun én sidder inde med den viden...
Emil Jannings spiller den ældre professor Immanuel Roth, som forføres af natklubsangerinden Lola Lola (Marlene Dietrich). I sin forgabelse lader han sig totalt nedværdige, gifter sig med pigen, og går derefter en grum skæbne i møde.
Edvard Munch is a 1974 biographical film about the Norwegian Expressionist painter Edvard Munch, written and directed by Peter Watkins. It was originally created as a three-part miniseries co-produced by the Norwegian and Swedish state television networks NRK and SVT, but subsequently gained an American theatrical release in a three-hour version in 1976. The film covers about thirty years of Munch's life, focusing on the influences that shaped his art, particularly the prevalence of disease and death in his family and his youthful affair with a married woman. The film was screened at the 1976 Cannes Film Festival, but wasn't entered into the main competition.
