Nøgleord Carousel
Frækkere end politiet tillader III 1994
Under en aktion i Detroit bliver den rapkæftede betjent Axel Foley's chef skudt ned og dræbt af to morderiske biltyve. Axel kommer dog hurtigt på sporet af gerningsmændene - og sporet fører ham tilbage til Beverly Hills. Her slår han igen pjalterne sammen med den lokale strømer Billy, og deres efterforskning fører til en kæmpestor forlystelsespark, hvor skurkene holder til.
Demolition 2016
Davis mister sin kone i en bilulykke. Snart begynder han at gå op i limningen. Han skriver et klagebrev til et slikautomatfirma - et brev, der bliver temmelig personligt og fanger kundeservicerådgiveren Karens opmærksomhed. Karen har sine egne problemer at slås med, og der opstår et bånd mellem de to. Davis begynder at bygge et nyt liv op. Men først må det gamle rives ned - helt bogstaveligt.
Farligt møde 1951
Hitchcocks thriller om dobbeltheden i mennesket, personificeret af den psykopatiske Bruno (Robert Walker) og den "gode" Guy (Farley Granger), regnes for en af hans bedste film. De to mødes i et tog, Bruno hader sin far, Guy er nyforelsket og træt af sin utro kone. Bruno foreslår, at han og Guy skal "bytte" mord, således at de hver for sig har et alibi. Guy slår Brunos forslag hen som en spøg, men Bruno går ufortrødent i gang med sin del af den foreslåede plan!
















